Henriette Svalgaard startede Sirup i 2008, der dengang var en blanding af børnetøj, boliginteriør og mode til kvinder. Sidstnævnte blev hurtigt butikkens eneste fokus. Forretningen er vokset stødt de sidste ti år, og i 2013 blev Sirup også en del af onlinemarkedet med lanceringen af sirup.dk.
Butik Sirup startede ud i en lille lade på Henriettes private bopæl. I 2017 måtte hun dog sande, at det var tid til at finde større lokaler. I oktober samme år flyttede Sirup derfor ind i Spar Nords Gamle lokaler i Gistrup.

Tilliden er afgørende

”Samarbejdet med Carsten i Talmennesker opstod gennem mund til mund”, fortæller Henriette, der dengang var draget af, at det var et firma med fokus på de personlige relationer. ”Sådan arbejder jeg også selv, og jeg kan se, hvor meget det styrker et samarbejde på den lange bane.”
Henriette vægter det personlige aspekt højt hendes i samarbejdet med Carsten. ”Carsten har vist et stort engagement i sin hjælp med udviklingen af Sirup, og det er helt sikkert også den personlige indgangsvinkel, som gør, at jeg har følt mig mere og mere tryg i hænderne på Talmennesker.”
Henriette føler, at hun hos Talmennesker møder troværdighed og loyalitet, og hun understreger, at dette er det vigtigste i hendes og Carstens samarbejde – især i de svære tider: ”Det skal føles godt at bede om hjælp, og at hjælpen kommer ud sagligt, uden at man føler sig inkompetent som kunde.”