Erhvervsservicemedarbejder | Talmennesker

Erhvervsservicemedarbejder

Søger du nye udfordringer? Sætter du en ære i god kundeservice? Ønsker du et job med god balance mellem arbejdsliv og privatliv? Så er det måske dig, der skal være vores næste erhvervsservice-kollega hos Talmennekser (TM)!

Vi er et velfungerende team, som sætter gode kolleger og arbejdsglæde i højsædet. Hos TM arbejder vi yderst professionelt og struktureret, mens vi værner om vores gode samarbejde og kollegaskab på kontoret. Du skal derfor, som vores nye kollega, have lyst til at indgå i dette positive samarbejde med din gode situationsfornemmelse, faglige dygtighed og menneskelige egenskaber. Vi har travlt i perioder, og din arbejdsmængde vil variere, men vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet. Vi har i mange år sat handling bag snakken omkring netop fleksibiliteten og søger du jobbet hos os er du i ansættelsesprocessen mere end velkommen til at tale med dine kommende kollegaer om, hvordan hverdagen og timerne udjævnes over året. Vi har nemlig et "TM flex-mål" om høj fleksibilitet i hverdagen og en lav flex-saldo, når året er omme! 

Vi har p.t. stor efterspørgsel på vores erhvervsserviceydelser. Opgaverne ligger både på vores kontor og ude hos kunderne.

Vi søger derfor en ekstra kollega til vores super engagerede og velfungerende erhvervsservice-team hos TM.

Lyder det interessant?
Er du udadvendt og god til at skabe troværdighed omkring din person, for at blive en betroet samarbejdspartner?


Vi søger dig som:

  • Har god erfaring med mangeartede bogføringsopgaver og alt fra fakturering til debitoropfølgning
  • Du er struktureret og serviceminded person som evner at servicere små og mellemstore virksomheder i mange forskellige brancher
  • Er god til mennesker og med dit positive sind trives du med at besøge og servicere eksisterende såvel som 
    nye kunder
  • Sætter stor personlig stolthed i løsningen af dine opgaver og har til mål at fejlsikre dispositioner
  • Ønsker en sund balance mellem arbejds- og privatliv
  • Er velovervejet og træffer selvstændige beslutninger

Føler du at ovenstående ligeså godt kunne være en beskrivelse af dig?

Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder og partner Carsten Lie på telefon +45 24821390.
Vi holder samtaler løbende, og ser frem til at høre fra dig.

Ansøgning mailes til: ansog@talmennesker.dk