At være
talmenneske
Talmenneske, sb: Menneske, der beskæftiger sig med tal.
Navnet på vores virksomhed er ikke opstået som en tilfældighed, men samler det vi synes er vigtige elementer i en revisionsvirksomhed. For selvfølgelig skal vi være dygtige til alt det med tal; men det er også noget vi synes vores kunder gerne må tage for givet, når de kontakter os. Hvad der ikke kan tages for givet inden for vores branche er forståelsen og fokus på den menneskelige dimension.
Hvis du er ejerleder, ligesom vi selv er, er din virksomhed ikke blot en virksomhed; den er omdrejningspunktet for dig og din familie. Derfor er det vigtigt, at du får taget alle de rigtige beslutninger – for din virksomhed, og for alle de andre aspekter af dit liv. Det er det, vi, som mennesker, kan hjælpe dig med.